Bjarne Nielsen Mand Med Hovedtelefoner

Kickstart din karriere i bilbranchen i vores kundecenter i Herning

Vil du kickstarte din karriere i bilbranchen? Så har vi det rette job til dig.

I kundecenteret hos bilkoncernen Nielsen Car Group hjælper vi hver dag hundredvis af kunder, når de er på jagt efter en ny bil, vil sælge deres nuværende eller har brug for at booke tid på værkstedet. Vi søger lige nu kundecentermedarbejdere, og det er her, du kan blive klogere på, om bilbranchen er det rette sted for dig.

Vi håndterer alle henvendelser fra kunder, der kontakter os via chat, pristjek, mail og telefon, ligesom vi også følger op hos værkstedskunder og inviterer kunder til events. Det, der fylder mest, er kunder, der enten vil købe eller sælge bil, og dem hjælper vi videre til vores dygtige sælgere i et af vores 11 bilhuse i hele landet. Det giver dig et godt indblik i branchen, og hvordan det er at arbejde i en stor koncern.

Hvem er du?

Du kan kommunikere klart og forståeligt og kan lide at tale med mennesker, og du har lyst til at blive endnu skarpere i din kommunikation. Vi giver dig sparring og træning i kundekommunikation, så du er klædt på til at afdække kundens behov og finde ud af, hvordan du bedst hjælper dem videre.

Vi forestiller os, at du kan følgende:

  • Kunne skabe en relation til kunden og forstå kunden for at hjælpe dem bedst muligt
  • Finde motivation i tal, da vi måler vores indsats for at kunne blive bedre
  • Har interesse for biler er et stort plus

Der kan være mange indgange til jobbet, og uanset din baggrund hører vi gerne fra dig. Der er nemlig plads til alle, så længe du har lyst til at være en del af teamet.

Vi tilbyder:

Et job i en afvekslende hverdag, hvor du taler med mange forskellige kunder. Fælles er, at de har et behov og lyst til at snakke med os for at komme videre i jagten på deres nye bil. Vi er ofte de første, de taler med i koncernen, og kunderne skal mødes i øjenhøjde og hjælpes bedst muligt videre.

Derudover får du:

  • Et målrettet introforløb, så du er klædt ordentligt på til opgaverne
  • Træning og sparring i kundekommunikation
  • Forretningsforståelse og indblik i bilbranchen, og hvordan en stor koncern er at arbejde i
  • Fleksible arbejdstider og fast timeløn
  • Mulighed for at arbejde deltid eller fuldtid

Kundecenteret ligger i Herning, og vi betjener kunder i hele landet. Vi har åbent i hverdagene fra kl. 8-20 og i weekenderne kl. 9-16.

Finder du jobbet interessant, ser vi frem til at modtage din ansøgning via vores ansøgningsformular her på siden. Klik på knappen ”Send ansøgning”. Vi ønsker at afspejle det omkringliggende samfund og opfordrer derfor alle uanset baggrund til at søge stillingen.

Vi indkalder løbende til samtaler og forbeholder os retten til at slette opslaget, hvis stillingen bliver besat - så send din ansøgning med relevante bilag hurtigst muligt.

Har du spørgsmål kan du kontakte kundecenter-teamleder Klaus Dünser på tlf. 99 29 19 57 eller kldu@bn.dk. Bemærk, at vi løbende indkalder kandidater til samtale - så vi opfordrer dig til at søge jobbet hurtigst muligt.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Om os:

Nielsen Car Group A/S er en af Danmarks største bilkoncerner. Tilsammen er vi mere end 500 medarbejdere fordelt blandt vores 10 bilhuse i Bjarne Nielsen kæden, Bilernes Hus i Silkeborg, leasingfirmaet LEASING DK samt Motorpoint. I Jylland driver vi bilforretninger i Ringkøbing, Herning, Holstebro, Silkeborg og Skive samt to i Esbjerg. På Sjælland er vi til stede i Køge, Birkerød, Hørsholm og Hillerød. Vi er autoriseret forhandler af bilmærkerne Ford, Volvo, Mazda, Renault, Kia, Dacia og Nissan - og vi har derudover autoriseret service af Audi, BMW, Skoda, Seat og Volkswagen.

Vi har mere end 35 års erfaring som forhandler af nye og brugte personbiler og varevogne til private og erhvervslivet. Vi lever af glade kunder, og vi brænder for at gøre en forskel, så vores kunder aldrig er i tvivl om, hvor de skal købe deres næste bil. Samtidig skal Nielsen Car Group altid være det naturlige valg, når det gælder service og reparation. Det betyder også, at vi går "det ekstra skridt" for at yde professionel rådgivning i særklasse, så vi kan sikre den ultimative kundeoplevelse.

Søg jobbet hos Nielsen Car Group A/S - Herning

Send ansøgning
Bjarne Nielsen Div
Kickstart din karriere i bilbranchen i vores kundecenter i Herning video
Nielsen Car Group
Arbejdsgiver
Nielsen Car Group A/S - Herning
Silkeborgvej 110
7400, Herning
Telefon: 96 26 24 68
Kontaktperson
Klaus Dünser
Annonce ID: 19561
Ansøgningsfrist: 11. juni 2024
Indrykket: 16. april 2024
Del jobopslag

Nyeste relaterede jobs

Bjarne Nielsen Salg
Indrykket 29. april 2024
Telemarketing manager til kundecenter i Herning

Hver dag kigger tusindvis af danskere på bil hos os. For langt de fleste starter kunderejsen online på en af vores hjemmesider bn.dk, bilerneshus.dk, motorpoint.dk eller leasing.dk…

Nielsen Car Group A/S - Herning
Semler Mobility Booker Kundecenter
Indrykket 24. april 2024
Kunderådgiver til landsdækkende kundecenter hos Semler Gruppen

Vil du have chancen for at blive en del af en aldeles fremragende arbejdsplads, hvor vi yder en fantastisk kundeservice og samtidig vægter det sociale utrolig højt? Er du udadvendt…

Semler Gruppen - kundecenter Søborg
Kontor09
Indrykket 19. april 2024
Kunderådgiver søges til vores nyoprettede Callcenter i Roskilde

Klar til nye udfordringer? Bliv en del af vores nyetablerede Callcenter Ønsker du at komme bag telefonen i stedet for bag disken på værkstedet? Og brænder du for at give kunderne e…

Karvil Biler A/S - Roskilde
Ejner Hessel Alex Og Oliver Ved Skrivebordet
Indrykket 08. april 2024
Servicekoordinator, bookingcenter søges til vores centrale værkstedsindskrivning i Aarhus

Vi søger en servicekoordinator til vores centrale værkstedsindskrivning i Aarhus. Stillingen er fuldtid og arbejdstiden vil ligge mellem kl. 07.00-17.30 - dette aftales nærmere ved…

Ejner Hessel A/S - Aarhus
Semler Mobility Booker
Indrykket 11. april 2024
Booker søges til Skandinavisk Motor Co. A/S - Kundecenter (Deltid)

Er du en teamplayer, og elsker du at yde god kundeservice? Kan man mærke dit smil gennem telefonen, og er du god til at holde hovedet koldt i travle perioder Så er det måske dig vi…

Skandinavisk Motor Co. A/S - (Kundecenter)
Semler Mobility Booker
Indrykket 14. april 2024
Outbound sælger søges til bilbranchens største kundecenter - Skandinavisk Motor Co.

Brænder du for at skabe resultater? Kan du yde ekstraordinær kundeservice? Og har du lysten til at skabe en salgskarriere? Så er det dig, vi leder efter. Dine nye opgaver Vi er et…

Skandinavisk Motor Co. (Kundecenter)