Personbilsmekaniker søges til Mercedes-Benz og Renault i Ringsted - Ejner Hessel A/S
Vi søger en dygtig mekaniker til vores afdeling i Ringsted, der er autoriseret forhandler og værksted for Mercedes-Benz, Renault og Dacia vare- og personbiler samt Mercedes-Benz lastbiler.
Vi har travlt på værkstedet, og vi har derfor brug for nogle ekstra hænder hurtigst muligt, der kan være med til at holde hjulene i gang. Måske du lige nu går i en lignende stilling og har mod på en ny, spændende udfordring hos en af Danmarks største bilforhandlere?
Vi kan tilbyde dig et varierende og udfordrende job med servicering og reparation af Mercedes-Benz, Renault og Dacia personbiler, hvor både rammerne og ambitionerne er i orden. Du vil opleve en hverdag med et uhøjtideligt arbejdsmiljø i et topmoderne bilhus, hvor omgangstonen er uformel og humoristisk. Du vil blive en del af det lokale team i Ringsted, som rummer 64 dygtige kolleger, heraf 48 på værkstedet. Du bliver samtidig en del af det store Hessel-team med over 1.650 kolleger fordelt over 29 afdelinger. Derudover tilbyder vi en spændende hverdag på et moderne værksted, med det nyeste udstyr, og med rig mulighed for efteruddannelse. Vi tilbyder yderligere attraktive ansættelsesvilkår – herunder sundhedssikring.
Du er…
- Udlært mekaniker og har erfaring med personbiler. Erfaring med mærkerne er en fordel, men dog ikke et krav.
- God til servicearbejde og har skruet hænderne rigtigt på.
- Ærekær og sætter en ære i at levere håndværk af højeste kvalitet.
- En teamplayer, der nyder at samarbejde med gode kolleger.
- Selvstændig og klar til at gå den ekstra mil for kunden, som Ejner Hessel er så kendt for
Kontakt Eftermarkedschef (Sjælland) Ronni Ebsen på tlf. 7312 5530 eller 4174 5573, hvis du har spørgsmål til stillingen.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Om Ejner Hessel A/S
Det familieejede Ejner Hessel A/S, der har hovedkontor i Brande, er en af Danmarks største bilforhandlere med salg til både erhvervskunder og private. Selskabet er autoriseret forhandler og serviceværksted for bilmærkerne Mercedes-Benz, Renault, Dacia, Ford og Smart.
Selskabet blev etableret i 1968, og har gennem årene ekspanderet i Jylland. I 2008 kom det sjællandske marked med, og Ejner Hessel har i dag i alt 29 afdelinger - heraf 17 i Jylland og 12 på Sjælland. Ejner Hessel-koncernen er også ejer af Skandinaviens største brugtbilscenter, Mercedes-Benz Starmark, i Vejle, og har senest i 2021 og 2022 overtaget importen af Mercedes-Benz lastbiler og busser i Denmark. I koncernen indgår desuden et ejendomsselskab, som ejer og udlejer erhvervsejendomme til andre af koncernens selskaber.
Ejner Hessel-koncernen beskæftiger i dag over 1.650 medarbejdere og omsatte i 2023 for 9 mia. kr.