Ejner Hessel Lastvognsmekaniker Lærling 2024

Lastbilmekanikerlærlinge søges til Mercedes-Benz Holstebro - Ejner Hessel A/S

Vi søger lastbilmekanikerlærlinge til vores afdeling i Holstebro, der er autoriseret forhandler og værksted for Mercedes-Benz lastbiler. Hvert år uddanner vi mange unge mennesker. På nuværende tidspunkt har vi 160 lærlinge og funktionærelever. Skal du med på holdet?

Vi kan tilbyde dig en aktiv og udfordrende dagligdag, et uhøjtideligt arbejdsmiljø, dygtige kolleger og en fremtidssikret uddannelsesplan - alt sammen understøttet af, at du, når du går i lære hos Ejner Hessel, kommer til at arbejde med nogle af de mest avancerede lastbiler på markedet. Du vil blive en del af det lokale team i Holstebro, der rummer 35 kolleger. Derudover vil du også være en del af det store Ejner Hessel-team med ca. 1550 kolleger fordelt over vores 27 forskellige afdelinger.

Du skal have bestået 9. klasse og være i gang med - eller have bestået grundforløbet. Det er en fordel, hvis du har hænderne skruet rigtigt på - og selvfølgelig være klar til at gå den ekstra mil for kunden, som Ejner Hessel er så kendt for. Derudover er du afklaret med, at skoleperioderne gennemføres på Syddansk Erhvervsskole i Vejle, som gennemfører en mærkespecifik lærlingeuddannelse for de førende lastbilsmærker i Danmark, herunder Mercedes-Benz. Du vil dermed få en unik uddannelse og viden om "stjerne-produkterne", en studietur til Tyskland ned for at opleve fabrikkerne, og allerede når du modtager dit svendebrev, har du gennemført første uddannelsestrin hos Mercedes-Benz, hvor du derefter kan kalde dig "Mercedes-Benz vedligeholdelsestekniker".

Vi tilbyder desuden allerede en uddannelsesaftale, mens du er på grundforløbet. Det betyder for dig, at du får lærlingeløn i stedet for S.U., imens du er i gang med grundforløbet. Så hvis du har lyst til at prøve kræfter med en branche i rivende udvikling, hvor jobmulighederne efter endt uddannelse er særdeles gode, så er det måske dig, vi står og mangler!

Kontakt værkfører lastbiler, Steen Søgaard Rasmussen på telefon 72 116 340, hvis du har spørgsmål til jobbet eller bare gerne vil høre mere om Ejner Hessel som arbejdsplads.

NB: Tjek www.hessel.dk/dinfremtid hvor du bl.a. kan se medarbejdervideoer med forskellige Hessel-ambassadører, heriblandt Nikolaj der er udlært lastvognsmekaniker hos os og som i dag er vedligeholdelsestekniker i samme afdeling.

Vi ser frem til at høre fra dig!

Om Ejner Hessel A/S
Det familieejede Ejner Hessel A/S, der har hovedkontor i Brande, er en af Danmarks største bilforhandlere med salg til både erhvervskunder og private. Selskabet er autoriseret forhandler og serviceværksted for bilmærkerne Mercedes-Benz, Renault, Dacia, Ford og Smart.

Selskabet blev etableret i 1968, og har gennem årene ekspanderet i Jylland. I 2008 kom det sjællandske marked med, og Ejner Hessel har i dag i alt 27 afdelinger, heraf 16 i Jylland og 11 på Sjælland. Ejner Hessel-koncernen er også ejer af Skandinaviens største brugtbilscenter, Mercedes-Benz Starmark, i Vejle. I koncernen indgår desuden et ejendomsselskab, som ejer og udlejer erhvervsejendomme til andre af koncernens selskaber.

Ejner Hessel-koncernen beskæftiger i dag over 1.500 medarbejdere og omsatte i 2022 for 7.8 mia. kr.

Ansøgningsfristen er desværre udløbet
ejner-hessel.jpg
Arbejdsgiver
Ejner Hessel A/S - Holstebro
Lundholmvej 27
7500, Holstebro
Telefon: 72 116 300
Kontaktperson
Steen Søgaard Rasmussen
Annonce ID: 17769
Del jobopslag

Nyeste relaterede jobs

Ejner Hessel Karina Og Nicolai Reservedel 2024
Indrykket 08. maj 2024
Reservedelselever søges til person-, vare- eller lastbiler samt busser hos Ejner Hessel A/S i Randers, Ringkøbing, Herning, Holbæk og Køge

Vi søger nye reservedelselever til vores afdelinger i Randers, Ringkøbing, Herning, Holbæk og Køge. Opstart vil være august/september måned efter aftale. Hos os er der rig mulighed…

Ejner Hessel A/S - Brande
BMC Leasing Facade
Indrykket 03. maj 2024
Digital-salgselev søges til spændende uddannelse hos BMC Leasing A/S i Horsens

BMC Leasing A/S er inde i en fantastisk udvikling og har travlt som aldrig før - derfor søger vi lige nu en digital-salgselev. Vi har meget travlt og søger derfor en medarbejder de…

BMC Leasing A/S
Renault E Tech Med Pige 2024
Indrykket 02. maj 2024
Salgstrainee søges til personbiler - Renault, Dacia & Hessel Selected hos Ejner Hessel i Ringkøbing

Vi søger lige nu en engageret og energisk salgstrainee til Renault, Dacia og Hessel Selected personbiler i Ringkøbing. Måske du allerede går og drømmer om en karriere i bilbranchen…

Ejner Hessel A/S - Ringkøbing
Ejner Hessel Karina Reservedele 2024
Indrykket 30. april 2024
Eftermarkedstrainee for personbiler søges til Ejner Hessel i Ringsted

Vi søger en engageret og energisk eftermarkedstrainee til vores personbilsværksted i Ringsted, der er autoriseret forhandler og værksted for Mercedes-Benz, Renault og Dacia. Opstar…

Ejner Hessel A/S - Ringsted
Klargoring05
Indrykket 30. april 2024
Karrosseriteknikerlærling / Pladesmedlærling søges hos Auto Group LF i Nykøbing Falster

Auto Group LF søger en lærling til vores skadesafdeling i Nykøbing Falster, der gerne vil lære, har interesse for biler og reparationer. Måske er du mekanikerlærling uden læreplads…

Škoda Nykøbing Falster
Jørgen Olsen Biler Viborg Facade
Indrykket 26. april 2024
Eftermarkedselev søges til Jørgen Olsen A/S i Viborg

Eftermarkedselev med primært fokus på opgaver omkring vores mekaniske værksted Vil du være en mester i gode kundepleje, er du måske vores nye eftermarkedselev, og kan blive en del…

Jørgen Olsen A/S