Ejner Hessel Vaerkfoerer Bjarke (1)

Eftermarkedsassistent til Ejner Hessel A/S - Albertslund

Vi søger en eftermarkedsassistent til vores afdeling i Albertslund, der er autoriseret forhandler og værksted for Renault og Dacia person- og varebiler.


Vi kan tilbyde dig et administrativt og udfordrende job hos en af Danmarks største bilforhandlere, hvor du primært vil have fokus på faktureringer og konteringer af værkstedsarbejde. Du vil opleve et uformelt og team-orienteret arbejdsmiljø hos vores afdeling i Albertslund, der består af 55 kolleger, ligesom du selvfølgelig også bliver en del af det store Hessel-team med ca. 1.550 kolleger fordelt over vores 27 afdelinger rundt om i landet.


Dine arbejdsopgaver vil bl.a. indbefatte:

  • Fakturering og kontering af værkstedsarbejde.
  • Hjælpe til i indskrivningen i forbindelse med sygdom, ferie eller generel travlhed.
  • Forefaldende administrativt arbejde.


Du er...

  • Gerne bekendt med autobranchen, hvorfor det er en fordel, hvis du har erfaring som f.eks. indskriver, værkfører, kontorassistent, mekaniker, reservedelsekspedient eller måske har arbejdet med garantiarbejde i dit tidligere virke i branchen (det er dog ikke et krav, at du har erfaring fra autobranchen).
  • Arbejdsom og finder motivation i at arbejde med administrative opgaver.
  • God til tal med et roligt overblik, har en god systemforståelse og så er du hurtig på et tastatur.
  • Serviceminded til fingerspidserne og klar til at gå den ekstra mil for kunderne og dine kolleger.
  • En teamplayer, som bidrager med et godt samarbejde mellem kollegerne.
  • Endelig er du ikke bange for at smøge ærmerne op og give den en ekstra skalle, når hverdagen kræver det og månedsafslutningen står for døren.


Tiltrædelse vil være hurtigst muligt efter aftale.

Kontakt værkstedschef Kenneth Nielsen på telefon 73 12 58 32, hvis du har spørgsmål til stillingen.

Vi glæder os til at høre fra dig!


Om Ejner Hessel A/S
Det familieejede Ejner Hessel A/S, der har hovedkontor i Brande, er en af Danmarks største bilforhandlere med salg til både erhvervskunder og private. Selskabet er autoriseret forhandler og serviceværksted for bilmærkerne Mercedes-Benz, Renault, Dacia, Ford og Smart.

Selskabet blev etableret i 1968, og har gennem årene ekspanderet i Jylland. I 2008 kom det sjællandske marked med, og Ejner Hessel har i dag i alt 27 afdelinger, heraf 16 i Jylland og 11 på Sjælland. Ejner Hessel-koncernen er også ejer af Skandinaviens største brugtbilscenter, Mercedes-Benz Starmark, i Vejle. I koncernen indgår desuden et ejendomsselskab, som ejer og udlejer erhvervsejendomme til andre af koncernens selskaber.

Ejner Hessel-koncernen beskæftiger i dag over 1.500 medarbejdere og omsatte i 2022 for 7.8 mia. kr.

Ansøgningsfristen er desværre udløbet
ejner-hessel.jpg
Arbejdsgiver
Ejner Hessel A/S - Albertslund
Roskildevej 20
2620, Albertslund
Telefon: 73 12 58 00
Kontaktperson
Kenneth Nielsen
Annonce ID: 17604
Del jobopslag

Nyeste relaterede jobs

Terminalen Logo Til Topbillede
Indrykket 03. april 2024
Eftermarkedschef søges til Terminalen Birkerød

Bring dit gode lederskab i spil og vær med til at sikre videre udvikling af vores eftermarkedsaktiviteter, høj kundetilfredshed og stærkt samarbejde. Ansvar for Eftermarkedet Hos T…

Terminalen Birkerød