Volkswagen Golf GTI Hvid Fabrik 2023

Servicerådgiver med Skadescenterchef ambitioner søges til Semler Mobility Køge

Vi søger en serviceminded Servicerådgiver til vores skadecenter, som brænder for at lære, levere en god kundeservice og har ambitioner om at udvikle sig i stillingen til Skadecenterchef på sigt. Du bliver en del af et spændende og struktureret Skadecenter, hvor vi har stor fokus på service og kvalitet.

Bliv en del af et moderne Skadecenter

Du bliver en del af et kompetent team, hvor vi bakker hinanden op. Vi er positive og professionelle og arbejder med et fælles mål for øje - at sikre yderst tilfredse kunder, kvalitet og lønsomhed.

Det er vigtigt at understrege, at vi søger en kollega, som har interessen og ambitioner om at udvikle og påtage rollen som Skadescenterchef på sigt. Vi udarbejder en hensigtsmæssig udviklingsplan, så du får tilegnet de rette redskaber og kompetencer og bliver klædt på til rollen. Det første step er, at du kan dit kram som Servicerådgiver og er engageret i, at nå i mål med vores plan.

Daglig professionel kontakt til vores pladeværkstedskunder

I stillingen som Servicerådgiver bliver det din vigtigste opgave at sikre de gode kundeoplevelser og levere kundebetjening på et højt professionelt niveau. Du vil ligeledes løbende sikre et optimalt samarbejde med vores samarbejdspartnere, som er salgsafdelingen og værkstedet, alt afhængig af, hvad kundens behov er - mens du arbejder i et team, hvor vi prioriterer en uformel omgangstone og det gode arbejdsmiljø.

Dine arbejdsopgaver er:

  • Professionel rådgivning af kunder ift. forsikringsverdenen
  • Sikre gode kundeoplevelser i en dynamisk hverdag
  • Booking- og kundemodtagelse
  • Planlægning og forberedelse af værkstedsarbejde
  • Daglig fakturering

Du brænder for den gode kundeservice

Vi forestiller os, at du har relevant erhvervserfaring fra en lignende rolle som Servicerådgiver / Indskriver og søger nye udfordringer i et moderne bilhus. Det er vigtigt, at du er struktureret og har gode samarbejdsevner, hvor du trives med at tale med mennesker – både dine kolleger og kunderne, som er vidt forskellige og kan navigere på forskellige niveauer. Du har et stort servicegen, og giver gerne dine kolleger en ekstra hånd i en travl situation. Og så trives du med ansvar for vores kunder igennem alle processer, hvor det er utrolig vigtigt for dig, at kunden bliver taget godt imod, får afdækket sine behov og får en positiv oplevelse hver gang de besøger os.

Og så kan du se dig selv i vores værdier: Nytænkende, Dedikeret, Glimt i øjet og Ordentlig.

Det er en fordel hvis du kan sætte et eller flere flueben ved nedenstående:

  • Har kendskab til forsikringsbetingelser i forbindelse med skader
  • Du trives med at arbejde efter processer og regler
  • Du er ansvarsfuld og forstår vigtigheden af at dit forarbejde er afgørende for det rigtige slutprodukt og den gode kundeoplevelse
  • Er personligt velafbalanceret og kan lide at arbejde i et travlt miljø
  • Er en udpræget teamplayer, men kan også arbejde selvstændigt
  • Du har kendskab til Volkswagen-, Audi- og SKODA-systemer samt FORSI

En spændende og varieret hverdag

Vi tilbyder et udfordrende job i et spændende bilhus, hvor du vil indgå i et team af passionerede og højt kvalificerede medarbejdere. Semler Mobility Køge er en del af Semler, som er Danmarks største bilkoncern og tæller over 3400 dedikerede kolleger.

Vi tilbyder løn efter dine kvalifikationer, sundhedssikring og en mange andre fordelagtige medarbejdergoder.

Har du lyst til at være med?

Vi ønsker opstart hurtigst muligt, og behandler ansøgninger løbende, så søg gerne allerede i dag, men vi venter gerne på den rette kandidat.

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte:

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
Stærke værdier forener os på tværs

Som ny kollega i Semler Gruppen bliver du del af et stort fællesskab på mere end 3400 kolleger. Vi har forskellige ansvarsområder og møder ind på forskellige adresser i forskellige selskaber, men vi er alle forenet af fælles værdier, der fungerer som et kompas for vores måde at arbejde på.

Vi er nemlig ordentlige og gør vores bedste for at skabe tilfredse kunder og leverandører. Det kræver, at vi er dedikerede og sætter en ære i vores arbejde hver eneste dag. Samtidig bestræber vi os på at være nytænkende og udforske nye måder at gøre tingene på. Alt dette gøres med et glimt i øjet, hvor vi altid samarbejder med respekt for hinanden og et smil på læben.

Søg jobbet hos Semler Mobility Køge

Send ansøgning
Skoda Enyaq RS Fabrik 2023
Servicerådgiver med Skadescenterchef ambitioner søges til Semler Mobility Køge video
Semler
Arbejdsgiver
Semler Mobility Køge
Tangmosevej 110
4600, Køge
Telefon: 56 65 20 01
Kontaktperson
Annonce ID: 19652
Indrykket: 24. april 2024
Del jobopslag

Nyeste relaterede jobs

Skoda Brøndby Facade
Indrykket 30. april 2024
Vi søger en dygtig Karrosseritekniker / Automontør til Škoda – CUPRA – SEAT Brøndby

Vil du skabe vejen til succes?Så bliv en del af holdet hos Škoda – CUPRA – SEAT Brøndby. Er du en passioneret Karrosseritekniker / Automontør, der brænder for at skabe enestående r…

Bjørn Caning's Eftf. ŠKODA - Brøndby
Mercedes Benz G Class Fabrik 2024
Indrykket 25. april 2024
Karrosseritekniker / pladesmed til Mercedes-Benz hos Ejner Hessel i Vejle

Har du hænderne skruet godt på, er du engageret og har du erfaring med pladearbejde? Måske du lige nu går rundt i en lignende stilling og har mod på en ny, spændende udfordring hos…

Ejner Hessel A/S - Vejle
Porsche Karrosseri Billede Semler Billede
Indrykket 25. april 2024
Karrosseritekniker til Porsche Center København - En del af Semler Premium

Vi søger en dygtig og passioneret karrosseritekniker, der har lyst til at blive en del af vores kompetente team på værkstedet hos Porsche Center København. Udover at du vil komme t…

Porsche Center København
Autohuset Vestergaard Karrosseri 2024
Indrykket 24. april 2024
Pladesmed / Mekaniker søges til Autohuset Vestergaard Fredericia

Har du lyst til at blive en del af et spændende bilhus med adgang til den nyeste viden og værktøjer? Så har du nu muligheden for at blive en del af det stærke team på skadesværkste…

Autohuset Vestergaard A/S - Fredericia
Bjarne Nielsen Pladesmed 2024
Indrykket 23. april 2024
Medarbejder til pladeværksted i Hillerød – Bjarne Nielsen

Vi søger en dygtig pladesmed / karrosseritekniker eller mekaniker til vores skadecenter hos Bjarne Nielsen i Hillerød. Vi er et mindre, men erfarent pladeværksted, og du får stor a…

Bjarne Nielsen A/S - Hillerød
Autocentralen Rude
Indrykket 18. april 2024
Karosseritekniker / Pladesmed søges til vores velbesøgte skadescenter i Kolding

Vi har forrygende travlt i skadescenteret på Egtved Alle 1 i Kolding og er nu "på jagt" efter en ny kollega til holdet. Hele bilhuset rummer ca. 80 medarbejdere og over hele linjen…

Autocentralen A/S - Kolding