MAX DUE A/S søger to erfarne mekanikere til vores afdeling i Næstved og Ringsted
Vi har meget travlt og søger i den forbindelse to nye mekaniker til henholdsvis vores afdeling i Næstved og Ringsted. Som mekaniker hos MAX DUE A/S kommer du til at varetage reparation & servicering af både nye og brugte biler.
Vores primære arbejdsområde er Kia, som vi er autoriseret forhandler af. Herudover beskæftiger vi os med brugtbilssalg, både af egne og fremmede mærker, som vi også håndterer mekanisk.
Du kommer til at arbejde med både almindeligt mekanisk arbejde samt fejlsøgning, garantiarbejde & servicering. Herudover vil du komme til at arbejde med Hybrid & El biler - et spændende område, vi har stor erfaring med.
Vi forventer, at du:
- Er en dygtig automekaniker, som i forvejen har erfaring fra bilbranchen.
- Er i stand til at arbejde effektivt, selvstændigt og struktureret.
- Er grundig og kvalitetsbevidst.
- Er mødestabil og fleksibel.
- Er en holdspiller, der kan indgå som en vigtig del i hverdagen på værkstedet.
- Er indstillet på at tilpasse dig nye systemer og nye måder at arbejde på i en branche, der udvikler sig hurtigt.
Vi tilbyder:
- Et udfordrende job i en velfungerende forretning, hvor du vil komme til at bruge din erfaring og dine evner.
- En hverdag i en travl virksomhed, hvor samarbejde og gode kollegaer er grundlæggende for et godt arbejdsmiljø.
- Plads til at arbejde selvstændigt og med høj grad af frihed under ansvar.
- Løn efter kvalifikationer, og mulighed for efteruddannelse.
Om os:
MAX DUE A/S er en velkonsolideret og familiedrevet organisation med mere end 50 års erfaring indenfor autobranchen. Firmaet har afdelinger i Køge, Næstved og Ringsted, hvor vi i dag beskæftiger 62 medarbejdere og årligt omsætter 1600 biler.
MAX DUE A/S er autoriseret forhandler af Kia og en række kinesiske bilmærker. Vi beskæftiger os desuden med handel af brugte biler. Vi driver mekanisk værksted, hvor vi håndterer både egne & fremmede mærker - herudover har vi også skadesværksted i alle afdelinger.
Ansøgning og kontakt:
Er du interesseret, så send CV & ansøgning til Lone Alskær på mail: la@maxdue.dk.
Ansøgninger gennemlæses løbende og stillingerne besættes når de rigtige kandidater er fundet.