Værkførerassistent søges til P. Christensen Risskov

Har du flair for ekstraordinær god kundeservice, og teknisk indsigt på værkstedet i bilbranchen? Og ønsker du at blive del af en arbejdsplads med højt humør og tæt samarbejde? - Så er du muligvis vores nye kollega, der gennem enestående kundehåndtering skal sikre, at vores kunder altid får den bedste modtagelse og service i forretningen.


Til vores afdeling i Risskov søger vi en serviceminded Værkførerassistent, der kan supportere værkstedet med modtagelse og håndtering af kundehenvendelser og sikre, at vores kunder altid får en købsoplevelse i særklasse. Vi er autoriseret forhandler og værksted af Peugeot, hvor vi har stort fokus på kvalitet, de gode kundeoplevelser og stærkt samarbejde. Du vil blive del af et stærkt og tæt team med glade, smilende og samarbejdsvillige kolleger, som alle ser frem til at tage godt imod dig.

Dine arbejdsopgaver vil spænde bredt fra modtagelse af kunder i indskrivningen og på telefon, booking af værkstedstider samt ordrebehandling og fakturering. Derudover vil du i perioder også deltage i driften af værkstedet.


Vi søger dig, som
Forventeligt kommer fra en lignende stilling, hvor du har arbejdet med professionel og serviceminded kunderådgivning og booking af kundeordre på værkstedet.

  • Alternativt arbejder du som mekaniker og ønsker udfordringer på den anden side af skrivebordet
  • Er struktureret og administrativ stærk i forhold til opgaver, systemer og deadlines
  • Er udadvendt, opsøgende og imødekommende i din tilgang til både kunder og kolleger
  • Sætter en ære i de gode kunderelationer og vægter det gode samarbejde højt, hvor du gerne går den ekstra mil for kunden og dine kollegaer


Skal du med på holdet?
send os din ansøgning hurtigst muligt. Ansættelsessamtaler afholdes løbende, og stillingen kan søges, indtil den rette kandidat er fundet.

Har du spørgsmål til jobbet, er du meget velkommen til at kontakte Eftermarkedschef Jeppe Bækgaard Pedersen på telefon 21 89 60 03.

Vi glæder os til at høre fra dig.


Om os:
Hos P. Christensen A/S har vi solgt og serviceret biler siden 1924. Men der er sket meget siden dengang. I dag er vi en af landets ældste, største og mest innovative bilkoncerner med forretninger i det meste af landet fordelt på 9 lokationer, hvor vi repræsenterer nogle af de mest anerkendte bilmærker som Mercedes-Benz, smart, Opel, Peugeot, Citroën, Alfa Romeo, Jeep, Fiat og Honda. Tilsammen beskæftiger vi mere end 400 dedikerede medarbejdere.

Vi er en familieejet virksomhed gennem flere generationer og har en åben og flad organisation, hvor den enkelte medarbejders potentiale hele tiden bliver set og udviklet. Vi tror på, at hver enkelt medarbejder bidrager til vores succes, således vi kan fastholde et meget højt serviceniveau og give vores kunder en troværdig samt personlig rådgivning.

Send ansøgningSøg jobbet hos P. Christensen A/S - Risskov
Arbejdsgiver
P. Christensen A/S - Risskov
Ravnsøvej 12
8240 Risskov
Tlf: 70 202 203
https://pchristensen.dk
Kontaktperson
Jeppe Bækgaard Pedersen, 21 89 60 03
Vigtige datoer
Offentliggjort: 22. november 2022
Annonce ID: 19181
Del jobopslag

Nyeste relaterede job

Partnere