Ejner Hessel Reservedel E Bjarke

Reservedelsekspedient søges snarest til Renault og Ford hos Ejner Hessel A/S - Valby

Har du relevant erfaring og en uddannelse indenfor reservedele samt et skarpt overblik og tryghed i at arbejde i et miljø, hvor du selv har stor indflydelse på løsningen af dine pålagte opgaver? Så du er måske Ejner Hessels nye reservedelsekspedient i Valby.


Vi søger en reservedelsekspedient til vores afdeling i Valby, der er autoriseret værksted og forhandler af Renault og Ford person- og varebiler.


Vi kan tilbyde et udfordrende og aktivt job hos en af Danmarks største bilforhandlere, hvor tiden aldrig står stille. Du vil få rig mulighed for at udvikle dine faglige og personlige kompetencer gennem en stor berøringsflade med kunder såvel som kolleger i huset. Du vil desuden komme til at arbejde i et moderne bilhus med et uhøjtideligt arbejdsmiljø. Som reservedelsekspedient hos Ejner Hessel i Valby, bliver du en del af det lokale team i afdelingen som rummer 32 kolleger, hvoraf 3 indgår på reservedelslageret. Du bliver samtidig en del af det store Hessel-team med ca. 1.500 kolleger fordelt over 27 afdelinger rundt om i landet. Hos os vil du opleve, at Ejner Hessel er en meget flad organisation, hvor beslutningerne træffes så tæt på den enkelte medarbejder som muligt.


Dine kommende arbejdsopgaver indbefatter bl.a.:

  • Servicering af interne og eksterne kunder.
  • Bestilling af reservedele hos vores leverandører.
  • Varemodtagelse samt opdatering af lagersystemer.
  • Koordinering af reservedelsbehov med øvrige afdelinger.


Du er uddannet reservedelsekspedient i bilbranchen eller har en anden relevant uddannelse. Du har gerne erfaring fra et værksted, hvor erfaring med Renault og Ford er et stort plus. Det vigtigste er dog, at du, ligesom os, sætter en ære i at levere service af høj kvalitet, og er klar til at gå den ekstra mil for kunden, som Ejner Hessel er så kendt for.


Kontakt lageransvarlig, Thomas Meyer på telefon 73 12 56 73, hvis du har spørgsmål til jobbet eller bare gerne vil høre mere om Ejner Hessel som arbejdsplads.

Vi glæder os til at høre fra dig!


Om Ejner Hessel A/S
Det familieejede Ejner Hessel A/S, der har hovedkontor i Brande, er en af Danmarks største bilforhandlere med salg til både erhvervskunder og private. Selskabet er autoriseret forhandler og serviceværksted for bilmærkerne Mercedes-Benz, Renault, Dacia, Ford og Smart.

Selskabet blev etableret i 1968, og har gennem årene ekspanderet i Jylland. I 2008 kom det sjællandske marked med, og Ejner Hessel har i dag i alt 27 afdelinger, heraf 16 i Jylland og 11 på Sjælland. Ejner Hessel-koncernen er også ejer af Skandinaviens største brugtbilscenter, Mercedes-Benz Starmark, i Vejle. I koncernen indgår desuden et ejendomsselskab, som ejer og udlejer erhvervsejendomme til andre af koncernens selskaber.

Ejner Hessel-koncernen beskæftiger i dag over 1.500 medarbejdere og omsatte i 2022 for 7.8 mia. kr.

Ansøgningsfristen er desværre udløbet
ejner-hessel.jpg
Arbejdsgiver
Ejner Hessel A/S - Valby
Gl. Køge Landevej 135
2500, Valby
Telefon: 73 12 56 00
Kontaktperson
Thomas Meyer
Annonce ID: 17707
Del jobopslag

Nyeste relaterede jobs

Andersen Og Martini Facade Med Navn
Indrykket 22. april 2024
Reservedelsrådgiver søges til et super godt job med Tesla / Xpeng hos Andersen & Martini i Greve

Andersen & Martini i Greve søger nu en ny kollega, til at håndtere reservedele og betjene kunder, teknikkere samt pladesmede. Afdelingen er autoriseret skadescenter på Kia, Ope…

Andersen & Martini A/S - Greve
Reservedele07
Indrykket 19. april 2024
Reservedelsekspedient søges til Uggerhøj i Herning

Vi har rygende travlt hos Uggerhøj i Herning og søger derfor en erfaren og serviceminded reservedelsekspedient med erfaring fra autobranchen. Du bliver en del af et dynamisk team m…

Uggerhøj A/S - Herning
Brdr. Hosbond Ford Lagerekspedient 2024
Indrykket 17. april 2024
Reservedelsekspedient til FordStore Aalborg Ø

Vi har forrygende travlt, og søger en dygtig lager / reservedelsekspedient til vores FordStore i Aalborg. Jobbet tager udgangspunkt i opgaverne omkring salg og ekspedition af reser…

Brdr. Hosbond A/S - Aalborg
Autohuset Vestergaard Klargøring M.V.
Indrykket 16. april 2024
Reservedelssælger sælger søges til Autohuset Vestergaard Nærum

Har du en interesse i krydsfeltet mellem salg, kundeservice og lagerlogistik? Trives du i et job, hvor du får en stor kontaktflade til både kunder, kolleger og leverandører? Hos os…

Autohuset Vestergaard A/S - Nærum
Terminalen Sælger Telefon 2024
Indrykket 15. april 2024
Reservedelsekspedient søges til Bayern AutoGroup A/S Kolding - BMW & MINI

Brænder du for at yde god kundeservice, og kunne du tænke dig at blive del af en eksklusiv BMW & MINI forhandlerkæde? Så er det muligvis dig, vi søger som vores nye reservedels…

Bayern AutoGroup A/S - Kolding
Ejner Hessel Logo Facade
Indrykket 02. april 2024
Eftermarkedskoordinator for tilbehør & reservedele søges til Ejner Hessel A/S i Aarhus

Motiveres du af ansvar, involvering og har du erfaring med tilbehør og reservedele i Bilbranchen? Så er det måske dig, vi søger til vores nyoprettede stilling som eftermarkedskoord…

Ejner Hessel A/S - Aarhus