Pladesmed søges til Semler Retail Aalborg
- Volkswagen, Skoda & Audi

Har du lyst til at arbejde på et moderne skadecenter, hvor vi lever af kvalitetsarbejde og af at yde god service?


Bliv en del af et topmoderne skadecenter
Vi er et professionelt team, som servicerer og reparerer biler fra Volkswagen, SKODA og Audi – biler af højeste kvalitet. Derfor er vores faciliteter selvfølgelig i samme klasse, og vi forventer det samme om din ekspertise. Du får din egen lift og værktøj, og vi arbejder altid ud fra producentens reparationsvejledninger.


Vi forventer, at du:

  • Er udlært pladesmed og har stor erfaring med faget
  • Går op i at levere den højeste kvalitet hver gang
  • Kan lide en varieret hverdag med stor fokus på opretning
  • Har et godt humør og bidrager positivt til den gode ånd i vores virksomhed
  • Gerne har erfaring med taksering af biler

Gode udviklingsmuligheder
Det er vigtigt for os, at du får mulighed for at udvikle dig i dit arbejde gennem nye opgaver og løbende videreuddannelse.
Vi vægter frihed under ansvar, og du vil opleve at du får tilstrækkelig tid til at løse opgaverne, da kvaliteten i arbejdet er alfa og omega.


En stor og professionel organisation
Som medarbejder hos os bliver du en del af Semler Gruppen, som er Danmarks største koncern i bilbranchen med over 100 års erfaring inden for import og salg af biler.

Vi tilbyder løn efter kvalifikationer, pension, sundhedssikring og en hel del andre fordelagtige medarbejdergoder samt muligheden for at blive en vigtig del af en stor og professionel organisation, som tæller over 2.000 dedikerede kollegaer.


Lyder dette som noget for dig?
Ansøgningsprocessen kan ikke være lettere – test dig selv og se om du har, hvad der skal til for at blive vores ny kollega, ved at svare på spørgeskemaet hos Speedrecruiters her!

Ansøgningsfrist er den 19. juli 2019, men vi behandler ansøgningerne løbende.

Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte skadecenterchef Jan Søndergaard Linderoth på telefon 28 11 98 20.

Send ansøgningSøg jobbet hos Semler Retail Aalborg
Arbejdsgiver
Semler Retail Aalborg
Ny Kærvej 47
9000 Aalborg
Tlf: 43 223 400
http://www.semler.dk
Kontaktperson
Jan Søndergaard Linderoth, 28 11 98 20
Vigtige datoer
Offentliggjort: 5. juli 2019

Ansøgningsfrist: 19. juli 2019
Annonce ID: 6588
Del jobopslag

Nyeste relaterede job

Partnere