
Mekaniker / Tekniker søges hurtigst muligt til P. Christensen i Kolding
Er du skarp til fejlsøgning og reparationer af biler, og motiveres du af at arbejde både med person- og varebiler inden for flere forskellige bilmærker? - så er du muligvis vores nye mekaniker / tekniker til vores værksted i Kolding.
Hos P. Christensen i Kolding søger vi en tekniker til vores værksted, der vil komme til at specialisere sig inden for mærkerne Peugeot, Opel, Jeep, Alfa Romeo og Fiat. Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være service, fejlsøgning, reparation og vedligeholdelse af både person- og varebiler.
Som vores nye tekniker vil du blive en del af vores spændende rejse i et nyt multibrand bilhus, hvor vi i slutningen af året kan indvie vores nye og super moderne værksted på samme adresse. Du vil indgå i et dedikeret team, hvor fagligheden er høj og humøret tilsvarende. Vi har stort fokus på et positivt arbejdsmiljø med stærkt samarbejde og vidensdeling, samt høj kvalitet og de ekstraordinære kundeoplevelser. Vi stiller de tekniske hjælpemidler og kurser til rådighed, så du vil blive klædt bedst muligt på til opgaverne.
Vi søger dig, som:
- Er uddannet mekaniker og har erfaring fra et lignende job - erfaring med Stellantis mærkerne er en fordel
- Brænder for at arbejde med både person- og varebiler
- Sætter en ære i at levere høj kvalitet og ekstraordinær god service
- Arbejder struktureret og selvstændigt
- Vægter det gode og tætte samarbejde højt med dine kolleger
Skal du med på rejsen?
Søg stillingen hurtigst muligt
Ansættelsessamtaler afholdes løbende, og stillingen kan søges indtil, den rette kandidat er fundet.
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Værkfører Peter Graby på telefon 30 59 85 11.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Lidt om os
Hos P. Christensen A/S har vi solgt og serviceret biler siden 1924. Men der er sket meget siden dengang. I dag er vi en af landets ældste, største og mest innovative bilkoncerner med forretninger i det meste af landet fordelt på 9 lokationer, hvor vi repræsenterer nogle af de mest anerkendte bilmærker som Mercedes-Benz, smart, Opel, Peugeot, Citroën, Alfa Romeo, Jeep, Fiat og Honda. Tilsammen beskæftiger vi mere end 400 dedikerede medarbejdere.
Vi er en familieejet virksomhed gennem flere generationer og har en åben og flad organisation, hvor den enkelte medarbejders potentiale hele tiden bliver set og udviklet. Vi tror på, at hver enkelt medarbejder bidrager til vores succes, således vi kan fastholde et meget højt serviceniveau og give vores kunder en troværdig samt personlig rådgivning.
Ansøgningsfristen er desværre udløbet
Ansøgningsfristen er desværre udløbet
