Mekaniker søges snarest til Volkswagen Ishøj
- Sydkystens Bil Center A/S

Vi mangler en mekaniker, som vil arbejde med nogle af branchens bedste mærker og de nyeste teknologier, og som vil være del af en arbejdsplads, hvor målsætningen er at have glade og tilfredse kunder. Hvis du vil med på holdet, så læs videre nedenfor.

Bliv en del af et topmoderne værksted
Hos Sydkystens Bil Center - Volkswagen Ishøj - servicerer og reparerer vi Volkswagen og SKODA. Vores mål er at have landets mest tilfredse kunder, og vi er overbeviste om, at vi skal have glade medarbejdere, der er stolte over deres arbejde, for at have glade kunder. Derfor vil du blive del af en arbejdsplads, med fokus på et godt og positivt arbejdsmiljø - uanset om du har brug for hjælp fra salgsafdelingen eller vores velfungerende reservedelslager, bliver du mødt med åbne arme og en vished om, at vi alle arbejder mod samme mål.

Vi servicerer og reparerer biler af højeste kvalitet, og vores faciliteter og udstyr er selvfølgelig også hentet fra øverste hylde. Der er naturligvis en lift til alle, adgang til digitale værktøjer, og du har dit eget værktøj. Du får gode ansættelsesforhold samt garanti for efteruddannelse.

Du kommer til at indgå i et stærkt team af dygtige Volkswagen- og SKODA-teknikere, og du vil primært arbejde med service og vedligeholdelse af vores mange modeller.

Hvem er du?
Du er uddannet automekaniker, og kendskab til Volkswagen, Audi, SKODA eller SEAT vil være en fordel, men ikke et krav. Hvis du kommer med erfaring fra andre mærker, så sørger vi for at få opgraderet dine kompetencer og certificeringer, så du bliver Volkswagen/SKODA-tekniker.

Vi forventer, at du:

  • Har lyst til at blive en del af et topmoderne værksted
  • Er nysgerrig på nye teknologier, som fx el-biler
  • Sætter en ære i at aflevere et godt stykke arbejde
  • Er en teamplayer
  • Forstår vigtigheden af at yde en god kundeservice
  • Gode udviklingsmuligheder og afvekslende arbejdsopgaver

Hos Sydkystens Bil Center – Volkswagen Ishøj gør vi meget for, at du kan udvikle dig i dit arbejde gennem nye opgaver og løbende videreuddannelse.

Vi tilbyder løn efter kvalifikationer og lokalaftale, pension, sundhedssikring og en hel del andre meget fordelagtige medarbejdergoder.

Vi ser meget frem til at modtage din ansøgning eller et opkald fra dig, hvor vi vil fortælle mere om stillingen.

Ansøgning
Send din ansøgning hurtigst muligt via knappen "Send ansøgning".

Ansøgningsfrist er den 10. maj 2019, og samtaler vil blive afholdt løbende.
Send venligst din ansøgning på dansk.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Flemming Hoffmann på telefon 21 32 60 40 eller mail: fh@sbc.dk

Alle ansøgninger behandles fortroligt.

Send ansøgningSøg jobbet hos Volkswagen Ishøj - Sydkystens Bil Center A/S
Arbejdsgiver
Volkswagen Ishøj - Sydkystens Bil Center A/S
Industriskellet 3
2635 Ishøj
Tlf: 43 73 22 55
Mail: fh@sbc.dk
http://www.vw-ishoej.dk
Kontaktperson
Flemming Hoffmann, 21 32 60 40
Mail: fh@sbc.dk
Vigtige datoer
Offentliggjort: 13. april 2019

Ansøgningsfrist: 10. maj 2019
Annonce ID: 6385
Del jobopslag

Nyeste relaterede job

Partnere