Leasing konsulent søges til Selected Car Groups eksklusive bilhus i Middelfart

Er du energisk, struktureret og har passion for Premium biler? Trives du med at arbejde selvstændigt, og vil du være med til udvikle vores eksklusive bilhus i Middelfart? Så har vi det rette job for dig.

Du vil blive ansat hos Selected Car Leasing (SCL) i Middelfart, hvor vi tilbyder attraktive leasingløsninger til såvel privat- som erhvervskunder. Stillingen vil være fuld tid og du vil komme til at indgå i et team af kolleger som er fagligt dygtige, dedikerede og med ambitioner om at vækste på leasingmarkedet.

Ansvar for salg og formidling af leasingaftaler
SCL søger en Leasing konsulent med solid erfaring indenfor leasing af premium biler, primært med erfaring omkring flexleasing. Du vil referere til salgschefen, og indgå i teamet af leasingkonsulenter i Middelfart. Du vil stå i frontlinjen i vores bilhus sammen med dedikerede og dygtige kollegaer, med rig mulighed for faglig sparring.

Du får ansvar for at lease brugte biler til både eksisterende samt nye kunder. Dette gør du bl.a. gennem dit eget netværk og via opsøgende salg i forretningen. Derfor vil dine primære opgaver være at:

  • Yde rådgivning til kunder i vores bilhus i Middelfart
  • Vedligeholde og udbygge den bestående portefølje af eksisterende kunder
  • Følge op på kundeleads
  • Opsøgende salg
  • Udarbejde leasingtilbud og leasingrammer
  • Håndtere bestillinger, leasingdokumenter og diverse opfølgningsopgaver relateret hertil
  • Deltage i relevante professionelle netværk og arrangementer med kunder
  • Indgå i weekend turnus
  • Ad hoc-opgaver omkring vores showroom

Dygtig sælger med et godt netværk indenfor premiumbiler
Du har erfaring med salg og leasing af premiumbiler. Du arbejder med, eller har tidligere arbejdet med flexleasing, og har kendskab til værdifastsættelse/afgifts beregning. Du har en ”proven trackrecord”, og kan arbejde selvstændigt med kunde leads og opsøgende salg. Vi forventer at du:

  • har kendskab til markedsrelevante leasingformer som flex-/split-leasing samt branchen generelt
  • har et stort netværk
  • har et indgående kendskab til det danske bilafgiftssystem.

Du er en udpræget købmand med en stor passion for biler generelt. Personligt er du smilende, udadvendt og serviceminded. Du er et udpræget ordensmenneske, grundig og detaljeorienteret. Du sætter en ære i dit arbejde. Som person er du initiativrig og brænder for at levere kundeservice af allerhøjeste karakter. Du skal kunne arbejde selvstændigt, struktureret og ikke mindst have et godt overblik. Det er essentielt, at du er god til at afdække kundernes behov og tilbyder dem den helt rigtige leasingform, og samtidig giver dem en enestående oplevelse.

Bliv en del af holdet
Vi tilbyder et godt arbejdsmiljø med en uformel omgangstone, løn efter kvalifikationer, pensionsordning, sundhedsforsikring, kantineordning og især gode kollegaer. Du vil komme til at referere til salgschefen. Tiltrædelse snarest muligt, men vi venter gerne på den rette. Lyder det som en stilling for dig, eller har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Morten Davidsen på tel. 2252 1613 eller morten@scleasing.dk.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Selected Car Leasing A/S – en unik virksomhed med professionelle og passionerede kolleger, hvor kundernes bildrømme realiseres. Selected Car Leasing A/S tilbyder alle former for leasing, primært af biler i premium, luksus og sportssegmentet.

Selected Car Leasing er en del af Selected Car Group, der også består af virksomhederne Selected Car Investment og Selected Car Collection. Selected Car Investment sælger investeringsbiler og puljeinvesteringer, mens Selected Car Collection, der rummer en af Europas fineste bilsamlinger, også er et af Danmarks mest eksklusive eventhuse til afholdelse af præsentationer, møder og rundvisninger.

Ejerskabet bag Selected Car Group, herunder Selected Car Leasing A/S er Selfinvest med Torben Østergaard Nielsen og hans døtre Nina Østergaard Borris og Mia Østergaard Nielsen som ejere. Koncernen rummer også den verdensomspændende koncern; United Shipping & Trading Company A/S. Dette ejerskab giver Selected Car Leasing A/S de rette forudsætninger for at nå et ambitiøst vækstmål i årene fremover.

Send ansøgningSøg jobbet hos Selected Car Leasing A/S
Arbejdsgiver
Selected Car Leasing A/S
Stengårdsvej 17
5500 Middelfart
Tlf: 88 91 50 30
https://scleasing.dk/
Kontaktperson
Morten Davidsen, 2252 1613
Mail: morten@scleasing.dk
Vigtige datoer
Offentliggjort: 27. september 2021
Annonce ID: 16572
Del jobopslag

Nyeste relaterede job

Partnere