Indskriver / kontorelev med service for øje søges til vores store bilhus i Taastrup

Har du flair for at yde god kundeservice, og kunne du tænke dig at blive del af Au2vest, dit kommende bilhus! Her går service og kvalitet hånd i hånd. Så er du muligvis vores nye indskriver, der skal sørge for at vores kunder får den bedst mulige oplevelse.

Hos Au2vest ApS Taastrup søger vi en indskriver med flair for service og planlægning. Man vil skulle agere bindeled mellem vores mekaniske værksted og kunderne. Dine primære arbejdsopgaver vil bestå i at booke kunder, planlægning, administrative opgaver, ind- og udlevering af lånebiler samt ad hoc-opgaver. Kommunikation er essentielt for dig, da netop dette er yderst vigtigt i henhold til vores kunder.

  • Det er kun et plus, at du har flair for salg!
  • Imødekommende og smilende.

Det er en fordel, hvis du har tidligere erfaring fra autobranchen, men hos os tilbyder vi faktisk en mulighed for at få en fod ind i branchen, gennem oplæring, kurser og sparring med kollegaer, der altid er frisk på at hjælpe! Vi vægter godt kammeratskab rigtig højt hos Au2vest Taastrup, da dette er grundstenen for at have en god hverdag, hvor der er plads til fleksibilitet og smil. Det forventes at du er imødekommende, mødestabil, kommunikativ og ivrig efter at lære, da vi benytter flere systemer for gnidningsfri håndtering af kunder. Forventelig en vis viden om biler er påkrævet.

Vær med i vores rejse!
Vi er et bilhus, der startede med én drøm. Nu har vi afdelinger i Taastrup og Køge med mekaniske værksteder, autolakering, bilforhandler, skadecenter og professionel klargøring. Du vil have 35 yderst dygtige kollegaer. Vi som virksomhed står for ærlighed, troværdighed, service og kvalitet. Vi står ved og er stolte af den behandling vores kunder modtager, uanset størrelse! Vores Trustpilot vidner det samme.

Vi har derfor brug for dig! Vi er stadig i færd med at udvikle vores forretning og derfor søger vi dygtige, engagerede, smilende og læringsnemme kollegaer!

Er du interesseret?
Vi behandler ansøgninger løbende og kan forvente svar inden for få dage. Så hvis du kan genkende dig selv i ovenstående så tøv ikke med at sende os dit CV og en ansøgning om, hvorfor det netop er dig vi leder efter!

Send mail til: fk@au2vest.dk

Vi glæder os til at høre fra dig!

Send ansøgningSøg jobbet hos Au2vest Taastrup
Arbejdsgiver
Au2vest Taastrup
Rugvænget 33
2630 Taastrup
Tlf: 35 35 35 87
https://www.au2vest.dk/
Kontaktperson
Vigtige datoer
Offentliggjort: 4. maj 2021
Annonce ID: 15487
Del jobopslag

Nyeste job

Partnere