Fleet & Sales Supporter søges til British MotorGroup København

Er du serviceminded og dygtig til at opbygge stærke kunderelationer? Så er det muligvis dig, vi søger som vores nye Fleet & Sales Supporter, der gennem kvalitetsorienteret kundeservice skal sikre vores kunder en ”state of the art” kunderejse i vores Jaguar & Land Rover forretning.

Optimering af interne kundeprocesser
Hos British MotorGroup København arbejder vi kontinuerligt og målrettet mod at sikre, at både vores privat- og erhvervskunder får en eksklusiv kundeoplevelse af høj kvalitet. Vi søger således en Fleet & Sales Supporter, der i samarbejde med det øvrige salgsteam skal bidrage til at styre og styrke vores interne processer for kundeservice. Dine primære arbejdsopgaver kommer til at indebære udarbejdelse af tilbud og udfærdigelse af beregninger, telefonisk produktrådgivning, bestilling af biler, kundeopfølgning før og efter levering samt at skabe både overblik og struktur over ordretilgangen i salgsafdelingen.

Som Fleet & Sales Supporter får du således en tværgående rolle, hvor du i din hverdag og ved diverse events og weekendarrangementer kommer til at have mange kontaktpunkter med både kunder, interne sælgere og partnere i British MotorGroup.

Vi tilbyder en stilling med spændende udfordringer og muligheder for at sætte dit eget præg på udviklingen af vores Fleet & Sales Support funktion. Du bliver således en vigtig spiller i henhold til at sikre og udvikle successen for British MotorGroup København.

Energisk & relationsopbyggende
Du har forventeligt relevant erfaring fra en lignende stilling i autobranchen og er således fortrolig med dynamikkerne og samarbejdet imellem leasingselskaber og retailkæder. Det er nødvendigt for stillingen, at du er en erfaren bruger af Microsoft Office pakken.

Som person er du struktureret, grundig og systematisk i din arbejdstilgang, og du sætter en ære i at levere som lovet og leve op til den forventede performance. Dertil er du energisk, udadvendt og opsøgende i din tilgang til kunder og brænder for at yde god service samt at sikre et solidt samarbejde med både kunder og kolleger. Du formår således at opbygge stærke relationer på en tillidsfuld måde og kan gennem denne tillid skabe værdi ikke blot for kunderne, men også for British MotorGroup.

Din nye arbejdsplads
British MotorGroup A/S er forhandler og værksted for de to britiske bilmærker Jaguar og Land Rover. Du bliver del af vores forretning i København, hvor du vil blive del af et bilhus med 25 dygtige og engagerede kolleger, der alle ser frem til at tage godt imod dig.

Som medarbejder hos British MotorGroup København vil du desuden blive en del af Nic. Christiansen Gruppen, som er ledende figur i den nordiske autobranche. Vores værdier troværdighed, ærlighed, handlekraft og købmandskab er i live lokalt og udleves hver dag. Dette kommer blandt andet til udtryk i vores nærvær med kunder, kolleger og samarbejdspartnere, og vores medarbejdere er drivkraften for vores succes.

Er du interesseret?
Finder du jobbet interessant, ser vi frem til at modtage din ansøgning i vores rekrutteringsportal. Du ansøger via linket "Send ansøgning". Vi vurderer og behandler indkomne ansøgninger løbende, så send din ansøgning hurtigst muligt. Samtaler forventes gennemført løbende og tiltrædelse efter nærmere aftale. Har du spørgsmål til ovenstående, er du meget velkommen til at kontakte Salgschef Henrik Vinther på tlf. 21 21 53 59 eller Adm. Direktør Erik Ladegaard på telefon 40 35 11 70.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Send ansøgningSøg jobbet hos British MotorGroup København A/S
Arbejdsgiver
British MotorGroup København A/S
Dynamovej 12A
2860 Søborg
Tlf: 70 300 752
https://www.britishmotorgroup.dk/
Kontaktpersoner
Henrik Vinther, 21 21 53 59
Erik Ladegaard, 40 35 11 70
Vigtige datoer
Offentliggjort: 25. marts 2020
Annonce ID: 9599
Del jobopslag

Nyeste job

Partnere