Bilrådgiver søges til Via Biler A/S i Brøndby

Er du sælger helt ind til benet og drives du af glæden og lysten til at rådgive kunder? Og vil du være en del af en spændende bilvirksomhed, hvor kvaliteten af dit salgstalent og engagement er to altafgørende egenskaber? Så er denne stilling med sikkerhed noget for dig!

Til vores bilhus i Brøndby søger vi lige nu en bilrådgiver med solid erfaring og interesse for salg og rådgivning indenfor biler og tillægsydelser. Hos Via Biler i Brøndby forhandler vi Toyota, og her bliver du en del af et stærkt hold, hvor alle er medskaber af en udpræget vinderkultur. Du skal mestre det gode købmandskab, og du skal være klar til at yde vores kunder den bedst tænkelige bilrådgivning og ikke mindst en fantastisk kundeoplevelse. Du får stor indflydelse på din hverdag, ligesom du aktivt bidrager til og har medansvar for at opnå salgsafdelingens målsætninger.

Vi leder efter en bilrådgiver med følgende kvaliteter:

  • Relevant kendskab til autobranchen
  • Minimum tre års erfaring med salg af nye og brugte biler
  • Du er proaktiv og opsøgende i dit arbejde med at skabe salg
  • Du er skarp til opfølgning på kundeemner, ligesom du arbejder struktureret og målrettet
  • Du ved, at den gode kundeservice ikke stopper, når kunden har forladt butikken
  • Du trives i et performancedrevet miljø
  • Du er topmotiveret, og står til ansvar for indfrielse af økonomiske mål

Du vil få arbejdsplads i vores moderne bilhus i Brøndby, hvor du vil indgå i en travl og spændende hverdag og være en aktiv del af at udvikle salget af nye og brugte biler.

Hvad kan Via Biler tilbyde?
Via Biler tror på langvarige forhold – hvad enten der er tale om langvarige forhold til vores kunder, leverandører eller medarbejdere. Vi tror ikke på kortsigtede løsninger.

Du bliver en del af en af branchens førende bilkoncerner, hvor tilfredsheden hos vores kunder og medarbejdere vægtes utrolig højt. Hos Via Biler handler det nemlig ikke kun om biler – det handler i høj grad også om mennesker. Vores mission er at skabe langvarige forhold til vores kunder, leverandører og medarbejdere, og det gør vi gennem vores værdier: målrettet, umage, glæde og hjælpsomhed. For os handler det om, at Via Biler skal være et godt og udfordrende sted at arbejde – hver eneste dag!

Via Biler kan derudover tilbyde en god lønpakke bestående af:

  • God fast løn + attraktivt bonusprogram for den ekstraordinære indsats
  • Pension og sundhedsforsikring
  • Firmabil
  • Fri mobiltelefon

Ansøgningsfrist er snarest muligt og senest den 14. august 2020.

Du søger stillingen på job@viabiler.dk med emnefeltet "Bilrådgiver Brøndby". Vi gør opmærksom på, at ansøgninger til dette stillingsopslag behandles løbende, hvorfor stillingen kan blive besat inden fristens udløb. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte salgschef Nicolaj Valentin på telefon 43 20 90 41.

Send ansøgningSøg jobbet hos Via Biler A/S
Arbejdsgiver
Via Biler A/S
Vibeholms Allé 26-28
2605 Brøndby
Tlf: 43 20 90 00
https://www.viabiler.dk
Kontaktperson
Nicolaj Valentin, 43 20 90 41
Vigtige datoer
Offentliggjort: 30. juli 2020

Ansøgningsfrist: 14. august 2020
Annonce ID: 13237
Del jobopslag

Nyeste relaterede job

Partnere