Reservedels-ekspedient

Reservedelsekspedient søges til Semler Retail København

Til vores reservedelsafdeling søger vi en proaktiv reservedelsekspedient med veludviklede salgs- og servicekompetencer. Hvis du har lyst til at arbejde med autoreservedele og -tilbehør og motiveres af at skabe og opleve tilfredse kunder, så kan dette måske være dit nye job! Du vil have et selvstændigt arbejdsområde, men vil i dagligdagen også indgå i det øvrige reservedelsteam for Volkswagen, SKODA og SEAT.

Reservedelsrådgiver søges til Andersen & Martini i Tåstrup

Andersen & Martini i Tåstrup søger nu en ny kollega, til at håndtere reservedele og betjene kunder og teknikere. Afdelingen er autoriseret på Opel og Kia og håndterer samtidig al flådesalg for A&M. Vi søger en ny kollega, som er dygtig og ansvarsbevidst med høj faglighed og med erfaring fra branchen, og helt perfekt med kendskab til Opel eller Kia. Du har et godt overblik, et højt drive og du har en positiv tilgang til opgaver og kunder – også når det går stærkt.

Reservedelsekspedient søges til Djarlo Automobiler

Djarlo Automobiler søger lige nu en dygtig, erfaren og selvstændigt arbejdende reservedelsekspedient. Arbejdsstedet vil efter nærmere aftale være delt mellem vores Nærum og Helsingør afdeling. Du får et spændende job i en travl virksomhed samt gode muligheder for faglig udvikling.

Forbereder / planlægger søges til Semler Retail Hillerød

Vil du være bindeleddet mellem flere af vores afdelinger og med dit overblik og administrative styrke være én af nøglerne til, at vores kunder på eftermarkedet får den bedste oplevelse? Har du en baggrund inden for bilbranchen som f.eks. tekniker, reservedels- eller servicerådgiver og ønsker nu en stilling med fokus på driftsplanlægning og gode kundeoplevelser? Så er du måske vores nye kollega!

ŠKODA, SEAT & CUPRA Reservedelsekspedient søges til stort bilhus i Kolding

Vores ŠKODA, SEAT & CUPRA team på Egtved Alle i Kolding skal have ny kollega! Den nye mand / kvinde på holdet skal have godt overblik, evnen til at "holde hovedet koldt" i pressede situationer og vild med en arbejdsdag hvor der er fart over feltet og masser af uforudsigelige opgaver som skal løses. Da vi arbejder i et åbent kontormiljø, er det vigtigt, at der altid er et smil på læben og at kunder og kollegaer mødes venligt, professionelt og engageret både på telefon og fysisk i bilhuset.

Reservedelsekspedient søges til Mercedes-Benz Kolding

Vi søger en energisk, dygtig og pligtopfyldende reservedelsekspedient til vores Mercedes-Benz afdeling i Kolding. Her vil du indgå i teamet på Mercedes-Benz reservedelslager - og fra første dag spille en nøglerolle i vores eftermarked med en spændende hverdag. Vi er en af landets ældste, største og mest innovative bilforhandlere med afdelinger i hele landet og repræsenterer nogle af de mest anerkendte bilmærker som Mercedes-Benz, smart, Peugeot, Citroën, Opel og Honda.

Værkførerassistent / Reservedelsmedarbejder søges
til RAFN-LARSEN Automobiler - Det Japanske Bilhus

For snarlig tiltrædelse søger vi en Værkførerassistent / Reservedelsmedarbejder til vores populære bilhus. Vi tilbyder bl.a. et spændende job med kvalitets-bilmærker / kunder, et topmotiveret og friskt team med en ung spirit og gå-på-mod, masser af indflydelse på udviklingen i hele forretningen, kort vej fra ide til handling og en udstrakt frihed til at udvikle reservedels-/tilbehørsafdelingen.

Reservedels-/ eftermarkedsmedarbejder søges
til Hyundai - Rørbæk Biler A/S i Hjørring

Vi søger en reservedelsmedarbejder / eftermarkedsmedarbejder til vores reservedelslager som ønsker at styre og håndtere vores lager i daglig drift. Du vil blive en del af et velfungerende og dynamisk team der arbejder godt sammen om at skabe gode oplevelser for vores kunder. Erfaringen fra autobranchen er ikke et krav. Vi er i stor udvikling og har i den forbindelse brug for flere hænder der kan gøre en indsats for at vores kunder får rigtig og professionel hjælp.

Partnere