Remarketing Director til ALD Carmarket

Vær med til at sætte kursen for digital omstilling af ALD Carmarket – ét af Danmarks største high-end brugtbilshuse

ALD Carmarket gennemgår en stor omstilling fra klassisk bilsalg i lokale showrooms til at sælge biler på Internettet. Denne omstilling stiller store krav til såvel organisation, produktstyring, produktudvikling og selve salgsprocessen over for vores kunder. Alle dele af salgsprocessen skal koordineres og optimeres for at fremme online salg. 

Du tegner de overordnede linjer for salgsstrategien og har den fornødne pondus til at implementere de ændringer, der kræves for at flytte forretningen i en digital retning. Du skal ikke nødvendigvis have detail-viden inden for bilsalg, men have en forståelse for de forretningsmæssige implikationer og kunne sikre forankringen af dette igennem organisationen. 

Du får ansvaret for internt at drive hhv. on- og offline salgs­processer, drive forandring i organisationen, samt drive diverse tiltag og opgaver, der sikrer opnåelse af de forretningsmæssige målsætninger. Dette omfatter definition og optimering af interne processer, administration af prisinformation, kvalitetssikring af kunde-henvendt kommunikation, implementering af GDPR processer, præsentation af udstyr på biler, etc.

Du bliver desuden dybt involveret i videreudvikling af vores helt unikke auktionsplatform, hvor vi sælger 2/3 af vores end-lease biler til såvel nationale som internationale opkøbere.

Som Remarketing Director er du organisatorisk placeret i den øverste ledelse (Senior Management Teamet) af ALD Automotive Danmark med reference til den Administrerende Direktør.

Du vil med denne placering også få et ansvar for at bidrage strategisk og udviklingsmæssigt i Senior Management Gruppen og på tværs af ALD Automotives funktioner – nationalt som internationalt.

Du vil have 2 stærke salgschefer, der er ansvarlige for hhv. ALD Carmarket Vest og ALD Carmarket Øst, med som co-pilots. Hertil kommer Auktions Teamet.

Hvis du kan bringe erfaring og solide resultater omkring de fleste af følgende discipliner, så er du godt på vej til at kunne sætte dig i førersædet som vores nye Remarketing Director i ALD Carmarket:

  • Prissætning (optimere og monitorere prisstrategi på tværs af produkter)
  • Styring af lagerdage (optimere og monitorere)
  • Styring af Pipeline (optimering af udvalg rettet imod profitable kundesegmenter)
  • Kanalvalg (valg af salgskanal - direkte salg/re-leasing/auktioner)
  • Monitorering af refurbishment omkostninger
  • Markedsinitiativer til understøttelse af vores B-2-C aktiviteter
  • Data og rapportering 
  • Forandringsledelse i forhold til den nye digitale salgsverden
  • Ledelse af og resultater gennem 18 højt engagerede kolleger

Den ideelle kandidat har formentlig også følgende personlige egenskaber:

  • Selvstændig med et højt personligt drive
  • Analytisk og struktureret
  • Forstår at hæve sig op i helikopter perspektivet – uden at miste væsentlige detaljer
  • Udpræget konceptuel og innovativ tænkende
  • Excellent kommunikator, motivator og team player

Og med bl.a. følgende faglige kompetencer:

  • BA-grad fra Handelshøjskolen / Universitetet – en fordel
  • Flere års ledelseserfaring inden for branchen eller beslægtet branche – et krav
  • Stærk erfaring med e-commerce og interesse / viden om digitale processer
  • Engelsk på forhandlingsniveau – et krav
  • Stærkt IT minded og med solid erfaring som bruger af MS Office pakken.


Synes du stillingen lyder spændende og matcher den dine ønsker og kvalifikationer, glæder vi os til at høre fra dig. Ansøgning og CV bedes være på engelsk.

Interviews forventes gennemført i uge 19 og 20.

Arbejdsgiver
ALD Carmarket
Mårkærvej 4 - 6
2630 Taastrup
Tlf: 43 55 30 00
https://www.aldcarmarket.dk/
Kontaktperson
Vigtige datoer
Offentliggjort: 12. april 2018

Ansøgningsfrist: 1. maj 2018
Annonce ID: 4486
Del jobopslag
Send ansøgningSøg jobbet hos ALD Carmarket

Nyeste job

Få besked om de nyeste job - følg os på de sociale medier